Kollektion: Römertopf

Originalen - Naturlig, alsidig og uundværlig.
Römertopf, Romertopf, Rømertopf - kært barn har mange navne. Det korrekte er dog Römertopf, og er et af, hvis ikke det mest kendte mærke indenfor stegesøer.
Firmaet Römertopf stammer fra Tyskland og blev grundlagt tilbage i 1967. Den traditionelle stegeso blev lavet i ler, hvilket er kendetegnet ved tyske Römertopf, som er originalen indenfor ler stegesøer. 

Historien bag Römertopf:

Selvom stegesoen er dateret tilbage til før Kristus fødsel, var det først i 1966 at ideen til den traditionelle romerske gryde, også bedre kendt som stegeso, fremkom. Det var Franz-Peter Münch fra Ransbach-Baumbach i Westerwald (Tyskland), som fik ideen til udviklingen af denne, og allerede i 1967 kunne Römertopf se dagens lys.

Selvom Römertopf først blev grundlagt i 1967, kunne de allerede i 1975 fejre at have produceret 10.000.000 stegesøer / romergryder. 

Siden da har firmaet brandet sig som ‘originalen’, eftersom mange firmaer har forsøgt at kopiere deres design og sortiment. 

Römertopf har valgt kun at producere deres stegesøer i ler, da det for det første holder deres brand enkelt, men samtidig er de også overbeviste om at ler har de bedste fordele. 

Römertopf eller på godt dansk Rømertopf, bliver i dag KUN produceret i Tyskland, og bliver udelukkende produceret i specielt ler, udvundet lokalt og i den fineste kvalitet. I dag er der produceret mere end 25 millioner Römertopf, hvilket ikke begrænser sig til stegesøer, men også indenfor bagning og BBQ. Leret gennemgår mange og lange strenge kontroller og tests, som sikrer at produkterne hverken indeholder bly, cadmium eller andre skadelige stoffer.

Stegeso i ler:

Ler er det traditionelle materiale for en stegeso, hvilket derfor ofte forbindes med mærket Römertopf. Stegesøer produceret af Römertopf er alle lavet af lertøj. Alt lertøj brændes ved en temperatur på 1040 grader.

Ler er det populære valg, når der er tale om stegesøer. Det er de traditionelle, men andre materialer vinder dog mere og mere ind på leret. 

Mange mener at leret holder bedre på aromaen og smagen end andre materialer, dertil er det den originale/traditionelle måde, at tilberede mad i stegeso på.

Fordele ved stegeso i ler:

  1. Holder bedre på aromaen og leret udvinder smagsstoffer bedre.
  2. Vitaminer og mineraler bliver holdt inde i stegesoen. 
  3. Ser godt ud.
  4. Giver dig den traditionelle følelse
  5. Retten smitter af på leret, hvilket kan være både til fordel og ulempe.

Ulempen ved stegeso i ler:

  1. En stegeso af ler kan ikke tåle pludselige temperaturudsving,
  2. Retten smitter af på leret, hvilket kan være både til fordel og ulempe.
  3. Leret kan krakelere eller endda springe, hvis den ikke behandles efter disse anvisninger.

Brug og vedligeholdelse af en Römertopf:

En Römertopf skal ikke behandles anderledes eller særligt i forhold til andre ler redskaber. Der er visse anvisninger forbundet til stegesøer i ler, og det kan man desværre ikke komme udenom. 

Dette er grundet temperaturudsving. Det kan ler simpelthen ikke klare. 

  • Derfor skal stegesoen være gjort våd inden den sættes i ovnen.
  • Ovnen skal være kold når du sætter den ind (temperaturen på leret skal stige med ovnen).
  • Ved rengøring må en varm stegeso ikke lægges i kold vand, den skal ned i temperatur først.
  • Opbevar den ved at vende låget på hovedet og stille bunden i den. Dernæst skal den sættes et sted hvor den kan få luft hele vejen rundt f. eks. på en hylde.

Du kan læse endnu mere om Römertopf, på deres hjemmeside.