Kollektion: Knivslibere

Knivslibere og strygestål

Knivslibere bruges til at vedligeholde skarpheden på dine knive. Der findes et varieret udvalg, heraf kan nævnes knivaftrækkere, strygestål og slibemaskiner. Du kan finde mere information om knivslibere og strygestål længere nede på siden.

Knivslibere eller strygestål

Hvis du opbevarer dine dyre knive på en knivmagnet eller i en knivblok, kan de holde sig skarpe længe. Men ind i mellem må de friskes lidt op med 2-3 strøg på en knivsliber eller på strygestål.

Knivslibere, flere typer

Hvis du er vant til at dine knive er skarpe, opdager du hurtigt hvis de trænger til en genopslipning. Det kan føles lidt utrygt at starte .. men øvelse gør mester, find ud af hvilken type af knivslibere du har brug for.

Hvis man er uerfaren knivsliber, kan man starte med en knivaftrækker, hvor du blot trækker kniven igennem sliberen. Vi forhandler bl.a. knivslibere fra det anerkendte brand F. Dick

Hvilken type strygestål skal bruges til dine knive?

Det traditionelle strygestål er perfekt til almindelige knive, men kan ikke anbefales til hårdstål knive som Tojiro og Senjen. Til den hårde ståltype skal der bruges et keramisk strygestål.

Det keramiske strygestål kan også bruges til alle andre knivstyper. Dette strygestål har en slibende effekt, og det skal bruges med omtanke, så kniven ikke ødelægges.

Arbejdet med strygestål

Kniven skal slibes i en vinkel på 15 grader, som skal holdes under hele slibningen, for ikke at ødelægge knivens skær.

Dette gøres sådan:

Hold strygestålet i venstre hånd og kniven i højre (og omvendt hvis du er venstrehåndet).

Læg tommelfingeren oven på knivens klinge og læg kniv og tommelfinger ned til strygestålet. Derved fremkommer den rette vinkel at slibe.

Før nu kniven ned ad strygestålet i en 15 graders vinkel. Det er hverken nødvendigt at gøre det hurtigt eller at lægge mange kræfter i.

Tag 2-3 strøg på hver side af kniven og den er klar, skyl evt. metalstøv af før brug.


Eller se gode råd til hvordan du sliber, på denne video fra Handymand.